ETF, indeksfond eller enkelt-aktier?
Når du første gang skal investere, er valget ikke "Apple eller Tesla?". Det er "én aktie eller mange aktier?". Vi forklarer hvad ETF, indeksfond og enkelt-aktie er, og hvilken er bedst at starte med.
Tre niveauer af risiko-spredning
- Enkelt-aktier: du ejer en lille del af ét selskab. Hvis selskabet vinder, vinder du. Hvis det taber, taber du. Risiko er høj og kan ikke spredes med kun ét eller to selskaber.
- Indeksfond: en investeringsforening der følger et indeks (fx C25 eller MSCI World). Du ejer indirekte mange aktier. Risiko er spredt. Omkostninger ofte 0,3 - 0,8 % p.a.
- ETF: en børsnoteret fond, der følger et indeks. Samme princip som en indeksfond, men billigere (ofte 0,05 - 0,3 % p.a.) og mere likvid (kan handles løbende på børsen).
Omkostninger - den eneste sikre del af afkastet
Du kan ikke kontrollere hvad markedet gør. Du kan kontrollere, hvad du betaler for at være med. Et eksempel:
- 10.000 kr./år i 30 år = 300.000 kr. indskudt.
- Ved 7 % afkast og 0,15 % omkostninger: ca. 985.000 kr..
- Ved 7 % afkast og 1,2 % omkostninger: ca. 825.000 kr..
Forskellen er 160.000 kr., næsten 20 % af det endelige beløb, og det skyldes alene omkostninger. Det er den vigtigste enkelt-faktor du selv styrer.
Beskatning er afgørende ved valg
I Danmark er der to hovedprincipper:
- Realisationsprincippet: skat når du sælger. Bruges på enkelt-aktier og visse aktieselskaber.
- Lagerprincippet: skat hvert år af værdistigningen, uanset om du sælger. Bruges på alle ETF'er, og på en aktiesparekonto.
På en aktiesparekonto er alt lagerbeskattet til 17 %. På et frit depot afhænger det af papirtypen. Læs vores guide til lager- vs realisationsbeskatning.
Skal du købe enkelt-aktier?
Det er sjovt at eje aktier i et selskab du tror på. Men det er ikke statistisk smart at have en stor del af din formue i 1 - 5 selskaber. En tommelfingerregel:
- Hvis enkelt-aktier er investeringen, brug dem som "leg-kasse" på 5 - 10 % af din samlede portefølje.
- Resten af pengene skal være i indeksfonde eller ETF, der spreder risikoen over hundreder af selskaber.
Hvad så med dansk vs. globalt?
Et globalt aktieindeks (MSCI World, FTSE All-World) er typisk 60 - 65 % USA, 5 % UK, 5 % Japan, resten Europa og Asien. Danmark fylder under 1 %. Det betyder, at hvis du kun køber et dansk indeks (C25), har du en koncentreret risiko i én lille økonomi. Det globale indeks er bredere og mere diversificeret.
Hvor handler du?
Hos en netmægler:
- Nordnet : månedsopsparing gratis på et udvalg af ETF'er, så du kan automatisere månedlige indbetalinger.
- Saxo : bred adgang til globale ETF'er.
- Norm Invest : robo-rådgiver, der allerede har valgt en portefølje af indeksfonde for dig.