Tjen penge på Bitcoins – Guide til Bitcoin handel

Du har sikkert hørt om Bitcoins, de er alle vegne! Det er en online digital valuta, der næsten er anonym. Den er i princippet anonym, hvis man bruger den rigtigt. Det vil sige, at hvis du ikke siger, hvilken Bitcoin-adresse du ejer, så er du i princippet anonym. Der er stor efterspørgsel efter Bitcoins, fordi de bliver brugt til at handle med, og nogen bruger dem endda som en investering. Du kan sagtens tjene 10% på én enkelt dag ved at handle med Bitcoins – du kan selvfølgelig også tabe det samme beløb. Her på Finans Doktor kan vi ikke lade være med at behandle Bitcoins, fordi indtægterne fra Bitcoins er skattefrie. Ja, du læste rigtigt. Du kan læse mere om, hvad SKAT mener om Bitcoins her (SKAT’s officielle hjemmeside).

Dette vil du lære i denne artikel

  • Sådan anskaffer du dig Bitcoins
  • Sådan tjener du penge på Bitcoins
  • Tips og tricks til handel med Bitcoins

Sådan anskaffer du dig Bitcoins

Der er mange måder at anskaffe Bitcoins på, den nemmeste måde at gøre dette på er via Localbitcoins. Her kan du købe fra danske privatpersoner via MobilePay eller straksoverførsel. Det er meget hurtigt, og du behøver ikke at sende kopi af pas og alt muligt andet. Det er super nemt, og du kan sagtens stole på dem – det er med Escrow. Det betyder, at hjemmesiden sørger for, at du ikke bliver snydt. Det er muligt at blive snydt, men jeg har ikke oplevet det selv. Personligt har jeg brugt siden 5-6 gange indtil videre, og det kan anbefales. Jeg vil dog kun anbefale siden til dem, der ikke skal bruge for mere end Bitcoins for 500-1000 kr.

Skal du investere flere penge i Bitcoins, så vil jeg uden tvivl anbefale Kraken. Grunden til dette er, at Kraken ikke skal have kopi af dit pas. Dette skal de fleste andre Bitcoin-børser. Har du intet imod at sende en kopi af dit pas til en hjemmeside, så kan Bitstamp også bruges. Fordelen ved disse børser er, at deres gebyrer er under 1%. Derfor får du mest ud af dine penge her. Ulempen er dog, at der skal laves en SEPA-betaling (overførsel til konto i EU), og dette koster 20-30 kr. i din bank. Dette skal der tages højde for. Derfor kan det sagtens betale sig at bruge Localbitcoins for handler op mod 500-1000 kr.

Du skal selvfølgelig have en wallet (en pung til dine Bitcoins), og dette kan du få hos Electrum. Det anbefales, at man bruger en lokal wallet og ikke en online wallet, da dine penge kan blive stjålet. Alle Bitcoin-adresser er tilfældige, lange og svære at huske. Kontrollér derfor, at du sender til din rigtige adresse, efter du har købt dine Bitcoins.

Sådan tjener du penge på Bitcoins

Der er mange måder at tjene penge på med Bitcoins, men den mest populære er helt klart at handle med dem. Kursen svinger meget, og derfor kan der tjenes mange penge på dette. Du skal selvfølgelig være klar over, at du skal smide næsten 6.000 kr. på én Bitcoin (efter dagens kurs) for at du kan tjene seriøse penge, men det kan sagtens lade sig gøre med mindre beløb. Du kan købe og sælge Bitcoins på Kraken og Bitstamp, hvis du vil have lave gebyrer. Mindre gebyrer betyder større profit.

Du kan også sælge Bitcoins på alle mulige andre måder, f.eks. på Localbitcoins – ellers kan du holde dine Bitcoins i længere tid og se det som en investering. Mange Bitcoin-elskere håber, at Bitcoins kommer over flere tusind dollars en dag – hvem ved..

Tips og tricks til handel med Bitcoins

Det mest vigtige tip i forbindelse med handel med Bitcoins er følgende: aldrig brug Paypal i forbindelse med salg af dine Bitcoins, du vil i de fleste tilfælde ende med at miste dine penge. Det er så nemt at snyde folk med Paypal, derfor skal du lade være. Brug kun bankoverførsel, hvis det er meget store beløb. MobilePay er fint, hvis det bare er et par tusind. Den bedste måde er dog handel med kontanter, face to face.

Læs: Bedste Bitcoin Wallets (2017 Guide)

Hvis kursen falder meget, så er det er godt tidspunkt at købe på. Har du dog Bitcoins liggende på det tidspunkt, så skal du ikke sælge pga. panik. Kursen skal nok gå op igen. Kig på Bitcoins graf de sidste par år, det har kun været en opadgående trend.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *